Nyheder / aktuelt

Indkaldelse til Generalforsamling Mandag d. 16-03-2026 kl. 19.30 i Kirkernes hus bag Brugsen i Mørkøv. Dagsorden i PDF

 

HUSK AT KONTROLLERE DIT VANDFORBRUG - DET KAN BLIVE DYRT AT LADE VÆRE. 

Du kan se her hvordan du selv kan følge dit forbrug og få alarm. Se her

Vi har udskiftet alle vandmålerne til nye målere fra Kamstrup. De sender hver dag timeværdier og alarmer som vi kan se på en computer og i hvor i selv kan se alarmer og forbrug på PC eller app. Det skal gerne hjælpe os med hurtigt at tage action på lækage m.m.

 

Vedr. Nitrat i drikkevandet hos Mørkøv vandværk

Grænsen for nitrat i drikkevand bør, ifølge en ekspertanbefaling, sænkes fra 50 mg/L til 6 mg/L.

Uafhængige eksperter har undersøgt de langsigtede sundhedseffekter af nitrat i drikkevandet, som kædes sammen med risikoen for tarmkræft. Miljøministeren er klar til at følge ekspertgruppens anbefaling og sænke grænseværdien.

Du kan trygt drikke vandet fra hanen hos Mørkøv vandværk

Den seneste tids omtale af forskning, som kæder nitrat i drikkevand sammen med risiko for tarmkræft, har givet en del omtale i medierne. Det er vigtigt at understrege, at forskerne taler om mulige langsigtede sundhedsmæssige påvirkninger ved længerevarende eksponering. Og på den baggrund anbefaler forskerne en ny og lavere grænseværdi på 6 mg/L.

Hos Mørkøv Vandværk ligger nitratindholdet i vores drikkevand på 2,4 mg/L og er under den anbefalede lavere grænseværdi.

Du kan se de seneste analyserapporter på vores hjemmeside.

Du kan derfor trygt drikke vandet fra hanen.

 

Vedr. PFAS i drikkevandet hos Mørkøv vandværk
Forbrugerne kan med ro i sindet drikke vores vandværksvand. Vandanalyser viser, at der ikke er fundet PFAS-forbindelser i vores drikkevand.
Vandprøverne, der er analyseret for mere end 40 forskellige uønskede kemikalier – blandt andet PFAS-forbindelser – er taget afgang vandværk / ude ved forbrugernes vandhaner.
Hele rapporten vedr. analyse af vores vand kan findes under fanen ” Information ” . Herunder vælges vandkvalitet og seneste vandanalyser.

 

Info om Mørkøv vandværk

Mørkøv Vandværk blev stiftet som et andelsselskab tilbage i 1939. Vandværket som man kender det i dag, er fra 1972, og i 1989 kom kontor og værkstedsbygning til.

Vandet kommer fra vandværkets 2 boringer, der løfter vandet 65 meter op fra undergrunden, og sender det videre ind til selve vandværket.  Herefter gennemgår det en rense proces, hvorefter vandet bliver sendt ud til vandværkets 907 forbrugere igennem ca. 35 km rørledning.

Mørkøv Vandværk fremstår i dag som et top moderne vandværk, der overvåges døgnet rundt.

Vandværket har installeret Kalkknuser - se mere under vandkvalitet.